De Svenske Søstre

Suore Bridigine, De Svenske Søstre eller Birgitta-søstrene, blev som orden stiftet af den svenske Birgitta af Vadstena, der levede 1303-1373 som en af de højst bemærkelsesværdige kvindelige pionerer i middelalderen. Som ganske ung blev hun gift med en lagmandssøn. I det lykkelige ægteskab, der var præget af et dybt religiøst liv, stor velgørenhed, kulturelle interesser og studier, fik de 8 børn. Efter familiens valfartsrejser i Europa fik begge ægtefæller tanken om at gå i kloster, og da Birgittas mand døde i 1344, blev det et afgørende vendepunkt for hende. Hun fordelte alt, hvad hun ejede, på sine børn, de fattige og nogle kirker, og beholdt kun det nødvendigste til sig selv, mens hun hengav sig til et liv i bod og bøn. Birgitta begyndte nu at få de mange åbenbaringer og mystiske erfaringer, som skulle gøre hende så kendt både i samtiden og i eftertiden. Mange, selv den svenske konge og dronninger, rådførte sig hos Birgitta via hendes profetiske gaver. I 1349 drog hun til Rom for at få pavens stadfæstelse af den klosterregel, som hun ifølge guddommeligt tilsagn skulle modtage netop i Rom, og da Pave Urban V omsider i 1367 vendte tilbage til Rom fra Avignon, opnåede Birgitta hans godkendelse i 1370. Birgitta døde i 1373 i Piazza Farnese, eller som det også kaldes "Casa di Santa Brigida" i hjertet af Rom. Hendes afsjælede legeme blev ført fra Rom til Vadstena i Sverige. Birgitta blev helgenkåret i 1391, og hendes store betydning inden for kirken anerkendes ved, at Pave Johannes Paul II i 1999 udnævnte Sankt Birgitta til sammen med Sankt Teresa af Korset (Edith Stein) og Sankt Katarina af Siena at være skytshelgener for Europa.

I de følgende århundreder oplevede ordenen nogle af de samme vanskeligheder, som har præget øvrige klosterbevægelser, så som forskellige tolkninger af reglen og dermed splittelser. I det sidste århundrede levede en svensk kvinde, Maria Elisabet Hesselblad, som efter hendes konvertering til katolicismen følte sig kaldet til at nystifte den gamle orden, og til at "forene det, der var delt". Hendes optagethed af økumeni, enhed mellem de kristne kirker, var så stort et hjerteanliggende, at hun blev kaldt "pilgrimmen for enhed". Elisabet Hesselblad døde i 1957 og blev saligkåret i 2000.

I Elisabet Hesselblads og hendes efterfølgeres tid har ordenen spredt sig, så den i dag har omkring 36 klostre i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Polen, Estland, England, Tyskland, Schweiz, Holland, Italien, Indien, Filippinerne, Mexico, USA, Cuba og i Betlehem i Palæstina. "Casa di Santa Brigida" i hjertet af Rom er stadigvæk moderhuset for Elisabet Hesselblads gren af ordenen, ligesom det rummer et af ordenens mange gæstehuse.

Ordenen er involveret i sociale projekter rundt om i de lande, hvor de har klostre, og driver adskillige gæstehuse, hvor alle mennesker uanset køn, race og religion er velkomne.

Det er åbenbart, at søstrene i Assisi, som p.t. tæller 11 fra forskellige lande, flest fra Indien, lever et liv i glæde som en syntese mellem et aktivt og kontemplativt liv, det sidstnævnte vægtes altid. De celebrerer deres messer og beder deres tidebønner flere gange om dagen i klosterets smukke kapel afvekslende med praktisk arbejde på klosteret, der også rummer et af Assisis bedst beliggende gæstehuse lige uden for middelalderbymurene i fredelige omgivelser. Her modtager de pilgrimme og gæster med samme glæde, varme og gæstfrihed, som præger også de franciskanske søstre og brødre i Assisi.

Link til De Svenske Søstre:

Suore di Santa Brigida di Svezia, i Assisi kaldet De Svenske Søstre.